Annoncering: International aktionsdag 11. oktober (28.07.08)
International aktionsdag den 11. oktober 2008: ”Frihed, ikke frygt – Stop overvågningsmanien”
Lørdag den 11. oktober aktioneres der bredt over hele Europa, mod den overdrevne elektroniske overvågning af borgere – mod den hastigt voksende overvågning af alt og alle.
Det seneste eksempel er den svenske overvågning lov (FRA-loven), vedtaget den 18 juni i år, hvor selv den elektroniske kommunikation i det danske Folketing kan blive overvåget af en fremmed magt: Det svenske Försvarets Radioanstalt. Som har indkøbt en supercomputer til formålet. 6 medlemmer af det borgerlige svenske Folkpartiet – der var afgørende for lovens vedtagelse - ser dog ud til at have skiftet mening og har meddelt, at de sammen med oppositionen vil afskaffe loven igen!
PROSA opfordrer alle de danske organisationer, der kan tilslutte sig det nye initiativ, om at henvende sig til os – siger Camilla Gregersen, konsulent i PROSA.
I PROSA planlægger vi den 11. oktober en større aktionsfest i Kødbyen: Flæsketorvet 31, København V. Se http://www.freedom-not-fear.dk.
Yderligere oplysninger: Camilla Gregersen <enkode>cge@prosa.dk</enkode> Mobil 27 78 54 52